tirsdag den 24. november 2009

Fyn er fin



Super-uglen Villy sørger for at intet overses i partier mellem Kurt og Kristen


Topopgør på bræt i 1 i anden runde. Lars tænker...så han vinder til sidst.



Bjørnen sover i sin lune bolig.....men hvis man ikke passer på kan Kristen Bjørn være en farlig spiller på de 64 felter.



Så er der kaffe!


4 på stribe - inden det går løs med første runde.

Herlige stemningsbilleder fra en herlig aften i går oppe på Kroggårdsskolen. Vi spillede vores turnering "Fyn er fin" sammen med Middelfart, Indslev, Læseforeningen og os selv. 3 runder med 3 forskellige betænkningstider: 45 minutter, 20 minutter og 10 minutter.
Og hvordan gik det så? Jo, først og fremmest havde alle det hyggeligt og nød turneringens afslappede form. Dernæst blev der selvfølgelig også spillet en masse underholdende skak, hvor både dygtighed, held og urets tikken havde afgørende indflydelse på resultatet.
Hvis vi kigger på de nøgne kensgerninger så gik det fint for Læseforeningen! De fik nemlig 10 point ud af 12 mulige!
Indslev gik det også fint for. De fik nemlig 8 point.
Næsby gik det også rigtig fint for. Vi fik nemlig hele 3 point, og hvis vi bare havde vundet 4-0 over Læseforeningen i sidste runde var vi blevet nr. 2.
Middelfart klarede sig også rigtig godt. Fint humør, - men ikke helt oppe i fart (kun middel fart - hæ.hæ) - det gav dem 2 point.
Alle drog hjem gennem den mørke skolegård med masser af gode konkrete minder. Og hvis ikke man faldt over blomsterkummer eller fodboldmål på vejen mod bilerne, så kan man i de kommende dage nyde de flydende præmier.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar