Lykken står den kække bi....

For at forstå nedenstående beretning er det nødvendigt at have forståelse for begrebet "pat" (på tysk stalmate). Derfor vises her det berømte maleri "Stalmate" af Olga Glumcher.

Her er orderne så:

I går aftes spillede vi 1. runde i den fynske pokalturnering. Og som forsvarende vicemestre var der vel ingen vi behøvede at frygte, - eller hvad?

Op af hatten i Middelfart kom Nr. Åby 2. På papiret en overkommelige opgave. Men som altid i et eventyr er der sten på vejen, og skurke bag den næste busk. Så selv om alt selvfølgelig endte godt, så skulle vi så gruelig meget igennem først.

For mit eget vedkommende så det meget hurtigt meget meget skidt ud. Faktisk så skidt, at min unge modstander kunne have sat mig mat inden de 20 træk! Men det gad han ikke (eller så så han det ikke), hellere ville han have en officer. Også ok, men da han så valgte at give mig den tilbage 3 træk senere var det spil til et mål.

På 4 brættet skete det omvendte. Sune fik en suveræn stilling efter fint åbningspsil. Men da sækken skulle snøres, vred og vendte modstanderen sig så meget, at han slap væk med ikke bare det halve point, men med alt!

Så stod det 1-1

På bræt 1. stod Per til tab eller remis. Lars derimod førte med en bonde, og havde en forholdsvis sikker gevinst.
Helt oppe mod tidsnøden skete der så det, at Per fik sin remis, hvilket betød, at Lars bare skulle vinde sit slutspil, som nu havde udviklet sig til en overvægt med 3 bønder. Første bonde blev forvandlet til en løber (for at vise, hvor absurd det var at hvid ikke gav op), anden bonde blev forvandlet til en springer - og så skete der det skrækkelige, at et par træk senere satte Lars plusdselig modstanderen PAT!! - og så stod det 2-2, og vi skulle spille lynomkamp!

Men her gik det heldigvis rigtig godt. Jeg tabte godt nok glat, men både Sune, Per og Lars vandt sikkert, så vi gik videre til 2. runde med en 3-1 sejr i lynomkamp.

En lidt usikker start på pokalturneringen. Men på den anden side er det jo resultatet som tæller, og det kan vi være godt tilfredse med.

Også vores nye medlem i Eventyrskakklubben Bent, kunne være rigtig godt tilfreds med aftenens forløb. Godt nok tabte Gelsted forudsigligt mod Sidespringerne. Men det lykkedes Bent at holde remis mod Carsten Fredriksen, som har flere hundrede rating point mere på kontoen. Og den som i givet fald havde fortjent at vinde med det mest opfindsomme spil var bestemt Eventyrskakmanden. Godt gået!